• Fashion

    Outfits from Tommy Hilfiger

    Det var ikke en del af planen, at jeg skulle købe tøj med til Thiviya fra Canada. Men jeg kunne ikke lade være efter at have set Tommy Hilfigers børnetøj. De havde så mange søde outfits til drenge og piger. Jeg valgte derfor at købe lidt med til hende, hun skal da også have fornøjelsen af lidt lækkert fra hendes allerførste rejse.

    Det fede ved at rejse til udlandet og shoppe er, at der er større udvalg og flere modeller at vælge imellem. Det tøj jeg har købt med til Thiviya er ikke beregnet til dagligdagsbrug, men mere til fint brug, når vi skal ud eller til fester. Hvis jeg havde haft mere bagage, havde jeg helt klart købt mere tøj med til hende. Jeg går overhovedet ikke op i mærketøj til børn, men når det er billigt, kan jeg ikke lade være.

    Jeg glæder mig til at se hende i kjolerne, nu er hun også i en alder, hvor hun er en fornøjelse at se på i kjoler. 🙂 Jeg har købt tøjet med i forskellige størrelse, så hun kan bruge dem i noget tid.
    Kjolerne er enkle og elegante. Jeg fik også købt 2 cardigan og et par bukser til hende, også af mærket Tommy Hilfiger.

    IMG_0062

    IMG_0068

    IMG_0069

    IMG_0070

    IMG_0071

  • Fashion

    I am so happy

    Når man har et lille barn i hjemmet, så følger der utrolig mange glæder med men desværre og nogle få dage, som er hårde når bettepigen er syg. Så efter sådan nogle dage, så trængte mor også til forkæle sig selv:) Mange ting i livet kan få smilet frem hos mig og SHOPPING er heldigvis også under den kategori. Jeg er vant til at shoppe i Århus og et par gange om året i England med min skønne familie, men alt det kom på standby da bettepigen blev født. Thiviya er stadig for lille til at tage med på shopping i London, men det kommer – MEGET SNART:)

    Jeg er derfor begyndt at shoppe online og der åbnede pludselig en helt ny verden for mig:) I love it! Jeg kan sidde og shoppe fra sofaen og hvor fedt er det ik´lige.

    Nu er pakken endelig kommet, som jeg har gået og ventet spændt på. Jeg havde bestilt sommerkjoler fra ASOS og er nu spændt på at se om online shopping lever op til mine forventninger.

  • Fashion

    Sneak peak: a day with Ajeenth Video

    Hej I skønne mennesker,

    Så er det allerede blevet mandag, hvor dog tiden flyver af sted. Det har været en hektisk weekend for os. Manden har været ramt af madforgiftning og måtte indlægges på sygehuset i weekenden. Heldigvis fik han lov at tage hjem efter en dags ophold.

    Alle de opgaver jeg havde plottet ind på mandens kalender, måtte jeg selv tage. Haveaffald, oprydning her og der og en tur til lossepladsen. Heldigvis var der solskin, så alt gik som det skal og vi fik overstået weekenden uden de store skrammer.:)

    Håber at I nød jeres weekend, og fik slappet af.

    I anledning af min søsters fødselsdag, var vi til en lille sammenkomst hos hende i Århus. Jeg havde aftalt med Surenth at vi skulle lave et lille fotoshoot. Han er jo kendt blandt tamiler. Han tager billeder og video til fødselsdag, konfirmation, bryllup mm. Her er nogle billeder fra vores første fotoshoot.

    Kjolen er fra Vera Moda. Modellen hedder: Kardash 2/4 short dress.

    IMG_3557-2

    IMG_3565-3

    IMG_3571-2

    IMG_3573-2

    IMG_3575-2

    IMG_3584-4

    Kjole/Vera Moda Pumps/ HM

    Kontakt Ajeenth Video

  • Fashion

    Outfits til små piger

    Her er min bette piges outfit fra juleaftenen. Kjolen er en gave fra familien i England, hårbøjle og strømpebukser er fra føtex. Elsker de søde små strømpebukser med figur på numsen.

    Min bette har fået masser af gaver til jul. Sådan er det vel, når man er den yngste i familien. Jeg har taget billeder af nogle af kjolerne, hvis nogle mangler inspiration til at vælge kjoler til små piger. Årstiden er måske ikke det mest indbydende til kjoler, men til fester og diverse arrangementer kan man sagtens bære de smukke kjoler under en god varm jakke eller cardigan.

    Januar udsalget går i gang d. 3.jan ( eller er vist gået i gang), så jeg er lidt spændt på at se hvad jeg finder af ting og sager til den bette. Sammenlignet med mange andre lande, synes ikke at der er stort udvalg af børnetøj i DK…ihvertfald ikke til rimelige pris.