Livsstil

Gør hverdagen nemmere

Thiviya_Oviya_1

I dag vil jeg dele et par tips til forældre med småbørn. Det handler om, hvordan man kan gøre morgenstunden og dermed dagen hyggeligere og mindre stressende både for børnene og forældrene. Glade børn er lige med glade forældre, og omvendt.

Herhjemme har vi fokus på, at vi alle får en god morgen uden råben og skrigen. Det kræver lidt forberedelse og planlægning. Når man har små børn, føler man ikke, at man har tid nok om morgen, lige meget hvor tidligt end man står op. Nu hvor jeg er startet på arbejde, ringer alarmen kl. 06:00 hjemme hos os. Dagen starter med at vække hele familien, hvorefter hele familien skal gøres klar til arbejde og børnehave/vuggestue.

Her er nogle tips til hvordan vi forsøger at skabe nogle hyggelig morgentimer med ungerne uden det store stress fra morgenstunden.

Hurtig bad
Mine unger kommer i bad hver aften. Vi har i huset indført begrebet hurtig bad, dvs. man kommer hurtig under bruseren og bliver vasket. Det er ikke hverdag, der er tid til at børnene kommer i badekar. Nu hvor Thiviya er startet i børnehave, kommer hun tit i bad lige så snart hun kommer hjem.:)

Madpakke
Selvom det ikke tager lang tid at smøre madpakke, er det nemlig stressende at stå med den opgave om morgen. Derfor sørger jeg altid for at smøre madpakke til den ældste, til manden (han arbejder hjemmefra) og til mig. 🙂 Det frigiver lige 5-10 min. om morgen, der kan bruges på at far og mor kan nyde en kop kaffe sammen. 🙂

Tøj
Jeg sørger altid for at finde tøj til pigerne om aftenen, hvilket er dejlig nemt om morgenen. Man skal ikke lede efter underbukser eller strømper, alt står klar på bordet.:) Det er dejligt nemt for far, når han skal gøre vores ældste pige klar.

Oprydning
Vi sørger for oprydningen inden vi går i seng. Det er skønt, at stå op til et hjem, hvor der er ryddet op, og opvask ikke flyder over hele køkkenet eller legetøj ligger og flyder i hele stuen.

Samarbejde
En anden god ting her i huset er at både far og mor hjælper til. Hvis jeg tager den lille, så sørger farmanden for den ældste. På den måde går tingene hurtigere, og mindre stresset.

Del gerne, hvis I også har nogle tips til at gøre morgenen bedre og hyggeligere:)

God weekend folkens:)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *