18. juni 2008 jep, der er sket meget siden sidst…og jeg er blevet ældre, er 25 og på vej til at blive 26 år. Jeg er færdiguddannet og arbejder som socialrådgiver i Viborg Kommune. Min interesse for hjemmesider og internet er blevet større siden sidst, især efter det er gået op for mig, hvad jeg kan bruge internettet til….mange ting :=)

Jeg har forsat tamilgirls.dk, og åbnede en anden portal tamilskmad.dk den 1. juni 2008. Det er et projekt, som jeg har brugt meget tid på og har stadig mange ideer til hvordan tamilskmad.dk skal være/blive. Så har jeg min blog, og vil prøve at holde den i live.

Den bedste gave jeg har fået i 2007 er Bambus. Det er vores hvalp – den sødeste og klogeste hvalp. Bambus fylder 1 år til sommer 2008. Det har kostet os formue at holde ham i live, da han både har spist legetøj andre ting. Men efter at have fået Bambus, så har det ændret vores liv – på en positiv måde, og jeg elsker Bambus. I kan se billeder af ham på bloggen.

25. november 2006
Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og er i gang med at læse til socialrådgiver på den sociale højskole i Århus.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Kontakt: kavitha@tamilgirls.dk