“Kattathu Thamizh” Thamizh M.A.

itel: “Kattathu Thamizh” Thamizh M.A.
Musik: Yuvan Shanker Raj
Genre: Drama/Sociologisk thriller

Filmen er en fortælling om en fyrs liv gennem barndom til voksensliv.

Som 26 årig, forsøger han at klare sig i gennem livet som tamilsk underviser i Chennai, hvor flere og flere arbejder indenfor It branchen, som de vestlige firmaer står bag. En stilling som tamilsk underviser er hverken velset eller respekteret, og lønnen er ligeledes på det laveste niveau. Uligheden i samfundet og den manglende anerkendelse og respekt for hans uddannelse, driver ham til kanten af samfundet. Han magter ikke at leve. Det eneste, der har holdt ham i live var tanken om at møde hans barndomkæreste Ananthi en dag, men det håb er også ved at forsvinde. Så han beslutter sig for at tage sit eget liv. Skæbnen vil ikke som han ville, så han overlever, og det bliver et vendepunkt i hans liv. Herfra bliver han til en koldblodigt morder.

Filmen er en af de sjældne, der bekæftiger sig med den psykiske aspekt af livet. Tidligere har vi set et par af dem: Kadhal Konden, Anniyan, Chandramuhi mv. Men Tamil M.A hæver standarden højt op.

Filmen handler om en fyr, der som 10 årig mister sin mor og bedsteforældre i en trafik ulykke. Drengen sammen med sin far er vidne til denne tragiske hændelse. Da faderen gør tjeneste i hæren, bliver drengen anbragt på en kostskole, og efterfølgende ser man ikke særlig meget til denne far. Og kontakten til faren og drengen bliver ikke vedligeholdt.

I gennem filmen ser man drengen vokse op, til en skrøbelig ung mand uden nogen former for netværk, og han har svært ved at fastholde venskaber og bliver meget isoleret fra omverdenen. Selvom han har en sær og skrøbelig personlighed, vælger/magter han at fuldføre en uddannelse som lærer og underviser på en skole. Hvordan det udvikler sig, må I se i filmen.

I bund og grund handler filmen om en fyr, som har været udsat for flere traumer i hans liv så som trafikulykke, og hans hund som bliver kørt over et tog osv. Med tiden får disse ubearbejdede tragiske hændelser påvirkning på hans liv og personlighed.

Uden krisehjælp for de tragiske hændelser, groft omsogssvigt fra faderen, manglende anerkendelse fra samfundet bliver livet en daglig kamp for ham, indtil det bliver for meget og slår klik for ham.

Instruktørern har opnået at behandle emnet ret godt: Hvilke påvirkninger det har hvis man bliver udsat for en masse traumatiske oplevelser i barndommen. Der er ingen, der igennem hans opvækst har sættet spørgsmålstegn ved hans særhed og skrøbelige personlighedsstruktur. Selvom der på ingen tidspunkt bliver nævnt noget om psykiske sygdom i filmen, er det krystal klart at filmen er tabubrydende på det område. Der er mange gode temaer i filmen, som der bliver prikket hul på: Det at ikke have, det at ikke at elske, at det at ikke at være.

Det er ikke en almindelig tamilsk film. Filmen har et indhold og et budskab, som retter til alle i samfundet. Jeg oplever filmen, som sætter spørgsmål tegn ved det psykiatriske system i Indien og hvordan mennesker let kan komme på afveje, hvis de ikke støttes og hjælpes igennem traumatiske oplevelser. Filmen giver stof til eftertanke.

Om Kavi

Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og blev færdig uddannet som socialrådgiver i januar 2007. Jeg arbejder på Viborg Kommune, Social Indsats.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *