Sivaji filmen og ballademagere

Efter opfordring og opringning fra Arun, som kører film i Århus, er jeg blevet bedt om at skrive om den pinlige episode som fandt sted den 15. juni i Århus, før og efter Sivaji filmen. Denne episode kan muligvis medføre, at de ikke kan køre tamilske film i Århus længere.

Salg af billetter:
Der blev annonceret på diverse hjemmesider, at der blev solgt billetter på Biocity i Århus d. 9 juni, mellem 15.00 – 18.00 (ugen før filmen kørte). Der er flere grunde til hvorfor man burde have benyttet sig af denne mulighed:

– Hvis man virkelig var interesseret i at se film, havde man sig gjort sig umage for at købe billetter den dag

– Der har været så meget omtale af filmen, og man vidste på forhånd at der ville komme mange til filmen

– Og at der er en god grund til hvorfor annoncørerne bag filmen sælger billetter på forhånd

Derfor er arrangørerne af filmen meget uforstående overfor hvorfor man ikke har benyttet sig af denne mulighed, men kommer i biografen, og lave ballade over at der ingen billetter var. Arrangørerne har jo gjort deres ved at informere alle om at der var billetsalg. Hvorfor benyttede man sig ikke af denne mulighed? Dovenskab? Ligegyldighed?

Ballademagere
Efter balladen med arrangørerne omkring manglende billetter, så var der ballade mellem de fremmødte tamilske unge. Jeg har fået oplyst at de unge fra udenbys: Struer, Ålborg, Grindsted var hovedårsagen til balladen på Biocity, hvor de unge har intern været oppe at slås og har været med til at ridse flere biler som holdt udenfor.

Politiet har været tilkaldt af Biocity for at sætte dæmper på det hele. Jeg har også fået oplyst af Arun, at situationen har været så vild at Biocity fremover ikke vil leje ud til tamiler. Det er ikke første gang at tamilske unge laver ballade, og det er heller ikke første gang at en gruppe ballademagere, der ikke kan finde ud af at opføre sig, ødelægger det for os andre. Hvorfor denne trang til ballade, når man har fået sig et par øl?

Hvis I vil slås, hvorfor ikke ringe til hinanden og aftale et eller andet øde sted, og få det ordnet der? Hvorfor kommer I og ødelægger det for os andre? Og skal I absolut slås med hinanden hver gang I har fået noget at drikke?

Fremgang
Lidt fremgang er der sket med tamilere, hvad angår biograf kulturen. De har lært at læse billetten og finde deres pladser i salen. Hvis vi alle også lærte at respektere arrangørerne, værdsatte deres indsats og ordne vores interne stridigheder et andet sted, så er jeg sikker på at vi alle får en god oplevelse hver gang vi er i biografen.

Om Kavi

Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og blev færdig uddannet som socialrådgiver i januar 2007. Jeg arbejder på Viborg Kommune, Social Indsats.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *