Midtvejskrise i midtvejsevaluering

Det er en pine dag i dag, jeg har næsten ikke lukket mine øjne i nat. Tanken om at det måske ikke vil gå godt til midtvejsevaluering, tanken om at dumpe i praktikken. Nøjjj, hvornår mon det bliver kl.9.30, så kan mine lidelser endelig få en ende.

Jeg er nemlig i gang med mit 4 semester som social rådgiver og skal være i praktik i et helt semester. I midten af praktikperioden, er der en halvvejs evaluering hvor jeg vurderes af en praktikvejleder fra kommunen og praktik vejleder fra skolen. Der er afsæt to timer til dette forløb, men jeg spekulerer over hvordan jeg få de timer til at gå? Det føles som en uendelighed.

Jeg har egentlig ikke ret meget at sige, gad vide om min praktikvejleder fra institutionen har noget at sige. Mon det er godt eller dårligt? Mon jeg får vide at jeg skal tage semester om igen? Hmmm, nej tak. Så den tanke skal jeg i hvert fald ikke tænke på nu.

Jeg er meget nervøs, regnede med at jeg kunne smutte ind til min vejleder og få lidt vejledning. Men desværre finder jeg ud af, her til morgen, at hun først kommer kl.9.30. Der er ikke meget at gøre end at sætte mig ved computeren og få skrevet mine følelser ned, inden jeg besvimer af nervøsitet. Jeg har godt nok fået at vide af min vejleder fra kommunen at praktik forløbet har været godt indtil videre. Men mine tanker flyver rundt, jeg kan ikke lad være med at tænke på, om der dukker nye overraskelser under midtvejsevaluering.

Kl. er 8:30. Der stadig en time til.. Det har en stor betydning for mig at midtvejsevaluering går godt, Denne vil have en stor betydning for mig og min motivation til resten af praktikforløbet. Jeg vil heller ikke have at mine vejledere få et dårlig indtryk af mig. Midtsvejsevaluering har en stor betydning for min praktikbedømmelse i slutning af dette semester, hvis det ikke går godt i dag, vil jeg være på spanden.

Ok, nu jeg er lige kommet tilbage efter kaffepausen. Det var rart at sidde med kollegaer og få lidt vejledning og støtte. Tiden går, nu er der 10 min tilbage. Ingen er mine vejleder er dukket op endnu, håber ikke at de har glemt mig. For hvert minut der går, så føles det som om at mit hjerte er ved at springe.

Puhaaaaaaaaaa… Så er det overstået.. Gud hvor er jeg bare glad for at få det overstået. Egentlig gik det meget bedre end jeg havde forventet, selv om jeg havde glemt alle mine teorier. Det var vildt flovt da min vejleder spurgte: Nå, Kavitha fortæl mig om hvilke metoder og teorier i bruger på pension og handicap rådgivning? Så gik det hele i sort for mig, jeg kunne næsten ikke huske noget af teorierne. Så jeg sad og mumlede for mig selv, og kom meget overfladisk over teorierne. Jeg kunne se på min lærer, at hun var overrasket over at jeg ikke kunne huske systemisk sagsarbejde, hvilket er noget, som vi socialrådgiverstuderende skulle kunne udenad. Men fik bare lille bemærkning om at mine teorier skulle finpudses, inden jeg gik i gang med min skriftlige opgave.

Nu er jeg så lettet over at det hele er overstået. Jeg føler som om at en stor tung byrde er faldet af mine skuldre. Glæder mig til at slappe af i weekenden med masser af tegnefilm. Det er en stor hit i øjeblikket hjemme hos os.

Kan I så have en rigtig god weekend.

Om Kavi

Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og blev færdig uddannet som socialrådgiver i januar 2007. Jeg arbejder på Viborg Kommune, Social Indsats.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *