Fritidsjob

Da jeg påbegyndte på min videregående uddannelse, startede jeg med at arbejde som rengøringsassistent. Som for mange andre, kunne SU ikke dække alle mine udgifter. Jeg blev derfor tvunget til at finde mig et fritidsarbejde. Arbejdet som rengøringsassistent passede mig perfekt. Jeg skulle ikke arbejde om aftenen eller i weekenden. Det var rigeligt med de ca. 10 timer om ugen, hvor jeg arbejdede 2-3 timer hver eftermiddag. Det kunne lige klare mine andre udgifter som udeboende ung.

På det tidspunkt tænkte jeg ikke meget over hvilket arbejde jeg havde, men kun på de udgifter, der skulle klares. Det handlede ene og alene om at tjene penge.

Efter 1 år med støvsuger og mobber, fik jeg styr på min økonomi, og begyndte at kede mig voldsomt på arbejdet. Man møder alene på arbejde, og går rundt for sig selv og knokler i et par timer. Så er det hjem ad igen. Det endte med at jeg sagde op.

Så skete der noget, der fik mig til at se lidt anderledes på fritidsarbejde.

Midt under min uddannelse kom jeg i praktik inden for psykiatri, hvor jeg primært beskæftigede mig med psykisk syge og udviklingshæmmede. Efter mit praktik ophold voksede min interesse inden for dette område, og jeg fik lyst til at beskæftige mig indenfor området i min fritid.

Ved en tilfældighed så jeg en annonce i af.dk/jobnet.dk, hvor de søgte en vikar på en institution for udviklingshæmmede. Jeg fik hurtigt strækket en ansøgning og fik den sendt af sted. Inden længe modtog jeg et opkald fra institutionen, hvor de ønskede at se mig til en samtale. Det gik fint til samtalen, og fik jobbet.

Mit nuværende fritidsarbejde omhandler meget pleje og pædagogik. I den gruppe, hvor jeg arbejder er der 4 beboere som er udviklingshæmmede og 2 af dem er også autister. En af dem sidder på kørestol, og en af dem er også blind. Mit arbejde handler om at få disse beboere til at have en nogenlunde hverdag som alle andre. Ingen af dem kan tale. Så der gik faktisk meget tid før jeg kunne lære at kommunikere med dem. De har brug for hjælp til alt. Lige fra at stå op ad sengen til børste tænder, gå på toilet, vaske sig, spise, gå tur, mv.

Det er nogle dejlige beboere, og jeg er rigtig glad for mit arbejde. Det er et utroligt spændende arbejde, når man har været der et stykke tid på institutionen og har lært beboerne at kende og har lært at kommunikere med dem.

Ikke nok med det, kommer man ind i en helt anden verden, hvor man får en dybere forståelse for andre og lærer at respektere og acceptere andre mennesker som de er. Hverdag får jeg en anderledes oplevelse med hjem, der tit får mig til at reflektere over dagen. At man lærer den enkelte beboer at kende og få skabt en form kontakt uden sprog. Det er ikke til at beskrive, men mit arbejde har i hvert fald været med til at ændre mit syn på denne gruppe af mennesker.

Jeg vil stærkt anbefale, at når I søger et fritidsarbejde, find et arbejde hvor I som personer kan udvikle jer og noget som er relevant for jeres studie. Man kan tjene penge på mange gode måder, men hvis ens fritidsarbejde også gav meget andet end løn, vil det kun være til gavn for en selv. Mit rengøringsjob gav penge til at kunne dække mine udgifter, men mit arbejde som vikar giver mig en personlig udvikling, et andet syn på liv og en masse andet.

Det var nogle af tanker jeg havde lyst til at dele med jer. Jer, der har et fritidsjob, skriv om jeres oplevelser. Jer, der ikke har et fritidsjob, skriv hvordan I kan få pengene til at slå til.

Om Kavi

Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og blev færdig uddannet som socialrådgiver i januar 2007. Jeg arbejder på Viborg Kommune, Social Indsats.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *