Aktiv dødshjælp – burde det være lovligt?

124095_510_430Cirkusdronningen Diana Benneweis blev sigtet for manddrab, efter hun i sin selvbiografiske bog havde afsløret, at hun og hendes afdøde veninde, havde ydet sin far aktiv dødshjælp med en overdosis morfin for 12 år siden. I et interview fortalte hun også, at hvis hun en dag selv stod i det samme situation, så vil hun vil ønske at der var nogen til at kunne yde den samme tjeneste som hun havde gjort for sin far af kærlighed. Dette har nemlig skabt diskussionen om aktiv dødshjælp i DK.

En langsom fredfyldt død, det er nok det, de fleste mennesker ønsker når det nu skal forlade denne verden. Men vil det ikke være godt, hvis alle kunne vælge at få en smertefri død? Skulle man ikke så gøre det lovligt at få sig en ”god” smertefrit død?

Jeg har selv haft en kræftsyg mor, som havde været syg i over 5 år. I hendes sidste leveår havde hun kæmpet meget for at holde sig i live, trods uudholdelige smerter og lidelser. Min mor nåede faktisk det punkt, hvor hun havde mistet alle sine 6 sanser. Hun kunne ikke se, lugte, smage eller høre særlig godt. Hendes gang var også svækket på grund medicin og kemoterapi. Hun trak vejret den sidste tid for hendes børn, for der var så ikke meget tilbage i hende, som var tegn på noget levende.

Hele familien vidste, at hun skulle dø, og lægerne havde allerede et år før hendes død, sat en dato for hende. Mere eller mindre var vi alle bevidste om hvad der skulle ske med hende.

Grunden til at jeg skriver om min mors sygdom er fordi jeg vil diskutere om aktiv dødshjælp og om det burde være tilladt i Danmark? I denne uge har Diana Benneweis været i offentlighedens lys, efter at hun havde afsløret at have ydet aktiv dødshjælp for hendes far, som havde ligget dødeligt syg af lungekræft i fire måneder. Dette fik mig både til at tænke på min mors død og hvad jeg selv ville ønske, hvis jeg en dag bliver dødeligt syg.

For eksempel i lande som Holland, Belgien og Schweiz er aktiv dødshjælp lovligt. Der ydes aktiv dødshjælp, hvis der ingen behandlingsmuligheder er for patienten. I Danmark vil man ikke lovliggøre aktiv dødshjælp, da de danske læger ikke vil hjælpe med at slå folk ihjel, idet det strider imod deres etiske krav. Dog viste en undersøgelse fra 2000, at ca. 60 % af dansker går ind for aktiv dødshjælp.

For nu hvor jeg tænker tilbage, tænker jeg på om min mor burde have haft den valgmulighed? For hun led meget både fysisk og psykisk på grund af hendes sygdom. Vi andre kunne ikke sætte sig i hendes situation ellers hendes lidelser, udover det vi så med vores egne øje. Hun var den eneste, der kunne mærke smerten hver eneste dag, time og minutter hun levede. Skulle hun ikke have haft den mulighed at kunne vælge i mellem at lide og ikke lide?

Vi lever i et demokratisk land, hvor vi har frihed til stort set alt. Vi har også retten til at give afkald på behandling og medicin (passiv dødshjælp). Er det så ikke på tide at vi også få retten til aktiv dødshjælp? Hvis der ingen behandlingsmuligheder er tilbage, skulle vi ikke så have mulighed for at vælge imellem om vi vil leve eller dø?

Det kan lyde barskt når jeg skriver at vi skal yde hjælp til et menneske kan dø, men hvis man har oplevet som mig, hvad folk med uhelbredelige sygdom gennemgår af smerter og lidelser, så vil man nok også stille det spørgsmål om de ikke skal have lov at dø i fred.

Personligt går jeg ind for aktiv dødshjælp. Hvis jeg selv blev så syg en dag at jeg ikke på nogen måder kan behandles, og at min hverdag er fyldt med smerter, ville jeg ønske at nogen kunne gøre ende på mine lidelser, og jeg kunne få mulighed for at vælge. Jeg har derfor fuld forståelse for Diana Benneweis handling, og ved udmærket godt hvad det vil sige at se sin nærmeste lide uden at kunne gøre noget for dem. Jeg håber at hendes sag vil være med til at få en diskussion og dermed bane vejen for ændringer inden for aktiv dødshjælp.

Om Kavi

Jeg hedder Kavitha Rajathurai, og er 24 år og blev færdig uddannet som socialrådgiver i januar 2007. Jeg arbejder på Viborg Kommune, Social Indsats.

Jeg er ikke typen, der kan sidde stille for mange minutter ad gangen. Derfor har jeg alting gang i mange ting. Mit seneste fund er tamilgirls.dk. Her er jeg sammen med Vahini [administrator] og en del andre gået sammen om at skabe et forum for tamilske piger i Danmark (tamilgirls.dk).

En tur forbi cafeen, hjemlig hygge foran fjerneren, højtlydende musik, og biograf tur med veninderne til de diverse tamilske film er nogle af de ting jeg foretager mig. Om sommeren når vejret tillader det, er jeg også ude at rulle.

Udover dette har jeg en stor interesse for tegnefilm, især Disney. Jeg elsker at se animationsfilm, hvilket jeg bruger mange af mine fredagsaftener på.

Som person er jeg meget udadvendt og åben, elsker at møde nye mennesker. Jeg er tit blevet kaldt vandfald, fordi der er mange, der mener at jeg snakker for meget. Jeg kan snakke om alle de ting, der ikke giver mening i min verden, hvilket er næsten alt. Så kan i jo selv regne ud, hvor meget jeg har at sige.

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Aktiv dødshjælp – burde det være lovligt?

  1. arun skriver:

    hej jeg hedder arun som bor i holstebro. jeg har læst din artikel.
    jeg arbejde om de døende beboer på skolen. jeg har nogen spørgsmål til dig.
    1. ved du om der findes nogen form for smertelindrende behandling i srilanka når vi snakke om de døende?

    2. hvilken form for omsorg har den døende i srilanka?

    tc
    arun

  2. Kavi skriver:

    Hej Arun,

    Jeg kender desværre ikke noget til aktiv dødshjælp på Sri Lanka, og jeg er usikker på om du overhovedet kan finde litteratur til det.

    Sundhedsystemet er anderledes på Sri Lanka, og så vidt jeg ved, findes der ikke hospice til de døende på Sri Lanka.

    Hvad går din problemformulering ude på?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *